Nu gælder det snart krydsene til nye kommunalbestyrelser og regionsråd.
Det har tilsyneladende ikke været så let at finde kandidater - slet ikke til regionsrådene. Problemet er, at mange valgte føler, de ikke har indflydelse. At beslutningerne træffes af staten. Og jeg kan godt forstå, nogle vælger at bruge deres tid anderledes.
Her i foreningen mærker vi også med stor bekymring den stærkt stigende centralisering og bureaukratisering, selv om der holdes mange brandtaler om, at livet skal blive lettere.
Jeg mener naturligvis, der skal være styr på tingene, når skatteyderne skal betale. Men når det er sagt, så oplever vi nu en enormt stærk styring fra statens side. Også her. Som lille forening - som frivillig organisation - skal vi faktisk kunne agere og gøre ved, som om vi havde en hel styrelse eller et departement til vores rådighed. Det har vi ikke. Jeg kan derfor frygte, at det fremover vil blive sværere og sværere for små organisationer at jagte midler i det farvand, der indeholder statspuljer. Vi har simpelt hen ikke ressourcer nok til det. Vi har ikke en stab af akademiske medarbejdere, der kan matche styrelserne.
Det er ikke, fordi jeg har stor trang til at beklage mig. Men jeg bliver temmelig foruroliget, når jeg registrerer, hvad der sker i samfundet i dag. Danmark er et meget rigt samfund. Der er jo masser af midler til rådighed. Og masser af behov for midler. Men alt for meget går op i administration, alene fordi reglerne dels er blevet meget indviklede, dels giver problemer, hvis de ikke overholdes til punkt og prikke. Det betyder, at der skal mange øjne til at kontrollere og efterkontrollere. Mon vi er godt på vej ind i et samfund som det amerikanske, hvor advokater lever fedt på at finde smuthuller og skaffe erstatninger?
Jeg er bestemt ikke imod retssamfundet. Men vi kan vel snart vælte ned i den grøft, hvor vi har "ret" til alt muligt, og samfundet ikke har mulighed for at levere det. Ja, vi er vel næsten der i dag, uden at det bliver sagt. Det er svært at prioritere, så derfor har alt samme prioritering, hvilket ikke giver mening.
Jeg ved godt, at skøn betyder forskellighed. Men jeg skal da love for, at der også er forskellighed i vores retssamfund. Det oplever jeg fx også som medlem af Ankestyrelsen, som i den grad er befolket af jurister, og selv der kan det da også nogle gange være temmelg tilfældigt, hvor pilen ender.
Jutta Houmøller
Seneste kommentarer