Fire gange om året udgiver Dansk Epilepsiforening medlemsbladet 'Epilepsi'. Det er meget spændende at lave et blad. At vælge indhold og prioritere. Det er bestemt også svært. For der er meget at fortælle, og det er ikke altid så let at vide, hvad læserne har lyst til at læse eller brug for at vide. De voksne med epilepsi vil helst læse om voksne. Forældre til børn med epilepsi efterlyser børnestof. Nogle synes, vi fokuserer for meget på problemer, for "hvad er der så for os, der har epilepsi, men lever et helt almindeligt liv?". Det kan jeg godt sætte mig ind i. Vi forsøger efter bedste evne at vægte stoffet, så der bliver noget for alle. Ikke nødvendigvist i hvert blad, men over en periode.
Det er også vigtigt, hvilke billeder der følger med teksten. Og ikke mindst hvilket billede der kommer på forsiden. Jeg har personligt en stor blød plet i forhold til billeder af børn. Og her i marts var jeg i Uganda og tog blandt andet nogle fotos af de mest fantastiske børn. Flere af dem ville gøre sig godt på en forside.
Jeg besluttede at lave en lille afstemning på kontoret om, hvilket af tre børnefotos vi skulle vælge. Der var i det store hele enighed om resultatet, men så sagde én ganske rigtigt: "Hvorfor skal det så tit være børn, der er på forsiden? Signalerer det ikke, at bladet er et tema om børn? Og hvad så med de voksne? Har vi ikke et godt naturbillede?".
Hun har helt ret. Der er børnestof i det næste blad. Men der er også voksenstof. Vi har tit et barn på forsiden. Men vi har da også haft andre motiver. Så måtte vi lige søge lidt igen, og jeg sendte nogle nye fotos til afstemning. Denne gang nogle naturfotos - og så lidt nye børnebilleder...
Der var igen en høj grad af enighed om, hvilket naturfoto der var bedst. Men der faldt også stemmer på de nye børnebilleder. Så når det kommer til stykket, er jeg vist ikke den eneste, der har en blød plet over for børnene.
Comments