I den Romanske mytologi er Cupido kærlighedsgud.
Historien fortæller, at Cupido flyver omkring og skyder sine pile tilfældigt af sted, og resultatet af denne guds handlinger er, at ofrene bliver ramt af en pludselig og ukontrollerbar passion, der resulterer i blinde og stormende forelskelser.
Valentines dag markeres og fejres som dagen for alle elskende.
En mærkedag for de mennesker, der er ramt af Cupidos kærlighedsspil.
Eller som en mærkedag for de mennesker, som på et tidspunkt følte den brændende passion, og i dag befinder sig i en relation, der nu har udviklet sig til et andet niveau og andre følelser end dem, som den første pil gav dem følelsen af.
Men hvilken betydning har Valentines for alle de mennesker, der ikke befinder sig i et parforhold, eller føler sig ramt af passionspilen?
Hvordan kan det blive en dag i kærlighedens tegn?
Valentin betyder sundhed på latin, og en mulighed er derfor at benytte Valentins dag som en chance for at tage vare på sin trivsel, på sin situation, som den ser ud i dag.
Ved at gøre Valentins dag til din egen kærlighedsdag.
Og det med udgangspunkt i tanken om, at jo flere kærlige tanker du har om dig selv, jo mere kærlighed du giver dig selv, jo mere kærlighed er du i stand til at give.
Lad derfor ikke Valentines blive en pil med smerte i hjertet på dig, der søger amor. Men benyt i stedet denne dag til at udforsk de gaver, du lever med. Og lad dette være din Valentines gave til dig.
Livet er rigt og mangfoldigt på et uendeligt antal områder.
Der eksisterer i vores bevidsthed en naturlig tendens til at fokusere på alt det, vi ikke har, med en samtidig overbevisning om, at meget ville forandres til det bedre, hvis vi fik indfriet vores ønsker.
Vi sammenligner os med andre, deres livssituation og muligheder. Idylliserer og fantaserer.
Naturligvis uden vished om, hvordan deres liv og muligheder ser ud fra gennem deres optik.
I vores selvoptagethed og higen efter at mærke lykken, glemmer vi, at vores objekter med stor sandsynlighed også mærker lidelse i deres tilværelse.
Som en naturlig del af livet.
Og derfor sikkert også selv søger ud, og spejler sig i andre eller søger lykken i udenfor dem selv.
For at mærke glæden som den er - er vi nødt til at starte med at vise os selv kærlighed. Uanset hvilken situation vi befinder os i.
En mulighed er at ophøre med at sammenligne sig med andre, og i stedet se på hvad du har lige nu og her.
Glæd dig over det du har, frem for det du ikke har. Glæd dig over alt det du kan, frem for det du ikke kan. Elsk dig selv for det du har præsteret i dag, i stedet for det, du ikke nåede og dét, du glemte. Det er okay. Skyerne driver videre, og himlen bliver klar igen.
Giv dig selv den kærlighed som det enestående menneske du er.
Må kærligheden blomstre. I dig, dine ønsker for livet og dem du møder på din vej.
Happy Valentines.
Af Nadia Maria Kringelbach Fabricius, sexolog og sygeplejerske
Ditto... Rigtig stemnings indlæg...
finder gerne den slags her også. http://sundhed.danske-fagbog.dk
Der er nogle gode artikler om hvordan du bør huske dig selv..
Posted by: Børge Jensen | 01 august 2009 at 20:28
Det var dog et dejligt indlæg, som nok kan give stof til eftertanke.
Tak for det.
Posted by: Berit Andersen | 14 februar 2009 at 20:12