Har Dansk Epilepsiforening noget imod kopimedicin, bliver vi spurgt. Svaret er, at det har vi ikke. Men vi har noget imod, at personer med epilepsi, der er velbehandlede med et præparat, mod deres vilje skal skifte mellem forskellige mærker, fordi de kun får tilskud til det billigste.
Nogle vil påstå, at der ikke er forskel på original og kopi - eller på kopierne indbyrdes. Det er ikke rigtigt. Der er små forskelle, fordi kravene til kopiprodukter er, at de skal ligge inden for en bestemt grænse i forhold til original-produktet. Men en lille forskel er nok til, at en velbehandlet person kan komme i problemer. I værste fald få anfald. Jeg siger ikke, at alle vil få problemer, for det ved vi ikke. Det håber jeg, forskerne vil finde ud af.
Nogle gange kan personen blive anfaldsfri igen, hvis han/hun kommer tilbage på det oprindelige præparat. Men muligvis på en højere dosis. Det var noget af det, professor Peter Wolf talte om ved Epilepsikonferencen den 24. maj.
Den enkelte må naturligvis selv beslutte, om han eller hun tør skifte mellem forskellige mærker. For nogle betyder det måske mindre, mens det for andre kan være alvorligt. Det aktuelle i problemet er, at den 1. juni bortfalder licencen for Lamictal, og det forlyder, der kommer 30 kopier, se www.epilepsiforeningen.dk
Vi går ind for at få prisen på medicin ned, og det vil så være naturligt, at en ny behandling påbegyndes med en kopi af Lamictal, fordi det sikkert er billigst. Et problem med så mange kopier er bare, at den person, der påbegynder behandlingen på en kopi, ikke kan være sikker på at få den samme kopi hele tiden. Han eller hun kan heller ikke være sikker på, at mærket kan købes hele tiden, fordi et firma kan trække et præparat ud af markedet med 14 dages varsel, hvis det bliver for billigt.
Vi synes, det er lidt at spille hasard med epilepsipatienter. Derfor mener vi, at de danske myndigheder bør indføre de samme regler som i fx Sverige, hvor epilepsimedicin ikke må substitueres. Se nærmere herom på www.epilepsiforeningen.dk
Jeg hører meget gerne nogle kommentarer til denne problematik, som vi i foreningen betragter med stor alvor. Jeg hører også gerne om eksempler med skift mellem præparater. Skriv fx en kommentar her, som alle kan se, og send gerne en mere uddybende mail til epilepsi@epilepsiforeningen.dk
Lone Nørager Kristensen, landsformand i Dansk Epilepsiforening
Jeg har haft epilepsi i de sidste 11 år. Kan efterhånden ikke huske længere hvordan jeg havde det dengang jeg ikke tog medicin, men jeg ved at efter jeg har fået kopi af Lamictal, de sidste par år - div. udgaver af Lamotrigin, er det hver gang på apoteket ganske spændende hvad jeg kommer hjem med. Og der er en kæmpe forskel på de her kopi mærker. Nogle virker ikke længe ad gangen, nogle giver mig en endnu større træthed, nogle giver mig rystende hænder...og en masse andet. Jeg ville gerne at jeg kunne vælge et af mærkerne en gang for alle, og har også forsøgt at "ønske" bestemte mærker, men det kan ikke lade sig gøre, da de fleste af mærkerne ikke eksisterer næste gang jeg henter medicin...
Jeg synes det er fint at man laver et billigere alternativ til originalen, men når man hele tiden skal skifte medicin, ca. hveranden måned, så kan jeg ikke længere se fidusen. Der burde være nogle regler for at firmaerne ikke skal lanchere denne Lamotrigin med mindre de havde tænkt sig at blive ved med at lave den...i hvert fald bare i respektabel tidsperiode.
Posted by: Dorte Andersen | 24 september 2008 at 21:32
I neurologisk amb. i Viborg tilbyder vi patienterne , de kan få taget kontrol boldprøve før og efter skift til kopi præp.
Er der en påviselig ændring af blodniveauet efter skiftet, vil vi prøve at søge om forhøjet tilskud til patienterne. Men erfaringerne er, det kræver en meget god grund
Posted by: Anne-Dorte Sørensen | 23 juni 2005 at 12:46
Hej Kim:
Jeg bliver en lille smule forvirret over det du skriver. Er du 100% sikker på at det jeres kommune som har sagt til apoteket at I skal have udleveret originalpræparatet?
Umiddelbart mener jeg udelukkende at det enten er jeres læge eller jer selv som kan forlange at få udleveret et bestemt produkt på apoteket - i dette tilfælde Lamictal som originalprodukt.
I kan, i den sammenhæng, risikere at komme til at betale nogle flere penge for dette valg af medicin, hvis der findes et billigere alternativ som kan substituere den medicin I vælger.
Lægen kan søge Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud, hvis han/hun kan påvise at jeres søn ikke kan tåle det billigere alternativ. Og hvis Lægemiddelstyrelsen godkender denne ansøgning, vil I fremover få det fulde tilskud til produktet - i dette tilfælde Lamictal.
Jeg har aldrig hørt at en kommune kan gøre som du har beskrevet det, og er derfor meget interesseret i at høre lidt nærmere om det.
Mvh.
Per Olesen
Socialrådgiver
Dansk Epilepsiforening
Posted by: Per Olesen | 30 maj 2005 at 14:27
Vi har en søn på 16år der får lamictal hver dag .Da jeg erfarede at dette præparat fremover skal udleveres af apoteket i billigste udgave.Kontaktede jeg straks sosial og sundhedsforvaltningen afsnit for udfærdigelse af medicinbevilling,og bad om en ny bevilling hvorpå der står, at Lamictal ikke må udleveres i billigere udgave.Apoteket har efterfølgende bekræftet at de,ikke nu, må eller skal udlevere billigste udgave af lamictal.Ved så ikke om alle kommuner er lige så flinke som her i Søllerød.? hvad sker der så når drengen blir 18år og overgår til voksen afsnittet?? med venlig hilsen kim varum
Posted by: kim varum | 30 maj 2005 at 07:21
Vi har en søn, der i dag er fyldt 27 år. Efter en meningitis da han var 1½ år, pådrog han sig en hjerneskade og en svær behandlelig epilepsi (Lennox Gastaut Syndrom – også kaldet myoklon astatisk epilepsi).
I over 24 år har han forsøgt alle medicinske præparater, og han har fået lavet callosotomi (split brain operation). Alt sammen uden det store held.
Efter nogle år hvor han bare fik det dårligere og dårligere, blev han indlagt igen på Epilepsihospitalet i Dianalund (var indlagt på Børnehospitalet i 14 mdr. da han var barn/også uden virkning). På indlæggelsestidspunktet fik han så og sige intet ud af livet. Han havde konstante myoklonier, mange langvarige krampeanfald osv. osv. Ingen appetit og intet overskud til noget som helst.
Det var meningen, at de ville forsøge at trappe ud i nogle af hans mange mediciner; men alle forsøg på dette kiksede. De første 3 ½ mdr. af indlæggelsen bød ikke på nogle forbedringer; men så – efter endnu et medicinskift – ændrede tilstanden sig. Blandingen af de 5 forskellige præparater gav bonus. Han har stadig anfald, men ikke nær så mange og de er også meget mindre. Hans myoklonier er væk. Han har fået overskud igen. Han oplever verden, og han tager kontakt til andre mennesker. Han har i det hele taget fået et liv tilbage.
For en del år siden fik han et kopipræparat, hvilket ikke var nogen god idé. Han blev vældig påvirket af dette, så det blev hurtigt taget fra ham. Og siden har han ikke fået kopimedicin, selvom det har kostet ham lidt penge.
Nu er så den nye medicinlov kommet – så nu vil det koste ham endnu flere penge, da han kun får tilskud til det billigste af præparaterne!
Men - jeg vil aldrig nogensinde turde sætte hans gode tilstand over styr ved at give ham kopimedicin. Jeg tør ikke bringe hans helbred og tilstand i fare ved at ændre valg af producent fra gang til gang. Så derfor står der ej S på alle recepter til ham.
Når jeg får overskud til det, vil jeg måske få hans læge til at søge om forhøjet tilskud hos Sundhedsstyrelsen for at se, om de bevilger det! Men, hvis han skal bevise, at han ikke kan tåle det ved at skifte mellem præparaterne – ja, så bliver det ikke os, der prøvekører sådan en sag! Det tør jeg simpelthed ikke!
Vh Berit Andersen
Posted by: Berit Andersen | 27 maj 2005 at 22:01